Spærring af rute 543 mellem Saltum og Brønderslev
24-09-2026Bilister på rute 543 mellem Saltum og Brønderslev skal sætte ekstra tid af til køreturen i de kommende måneder. Vejen spærres nemlig pga. separatkloakeringsarbejde i V. Hjermitslev by.
Arbejdet starter op mandag d. 28. september, og vejen vil være spærret indtil jul. Efter nytår spærres vejen i yderligere 3-4 måneder, mens kloakarbejdet færdiggøres. Startstidspunktet i det nye år afhænger af vejret.
Mens vejen er spærret, vil den tunge trafik mellem Brønderslev og Saltum blive ledt på omkørsel via Løkken.
Den øvrige trafik fordeles på to omkørselsruter, da omkørselsvejene udenom V. Hjermitslev by er relativt smalle.
Bilister i retning mod Saltum ledes via Hedevejen-Ingstrupvej-Alstrupvej-Løthvej (blå rute), mens bilister mod Brønderslev ledes via Løthvej-Grønborgvej-Stavadvej (rød rute).
Uanset hvilken omkørselsrute man skal ud på, opfordres man til at være ekstra opmærksom og sætte god tid af til køreturen.

Tilbage til nyhedsoversigten