Hvad søger du efter?

Langdal Vandværk

Ofte stillede spørgsmål


1. Hvem forsyner mig med vand?

Der henvises til dette kort, der angiver vandforsyningsområderne. Her kan du tjekke i hvilket vandforsyningsområde du ligger inden for.

2. Mit vand er misfarvet og/eller lugter, hvad er der galt?

Misfarvning og lugt skyldes brud på ledningen og du bedes derfor tage kontakt til vandforsyningen, så bruddet kan repareres. Når bruddet er repareret skal installationerne i huset skyldes igennem. Du bør ikke drikke vandet, hvis det er misfarvet eller lugter. Det anbefales ikke at vaske tøj, da vandet kan indeholde jern og mangan, der kan misfarve eller på anden måde skade tøjet.

3. Der kommer ingen vand ud af hanen, hvad skyldes det?

Det er en god idé at ringe til vandforsyningen og høre om de har lukket for vandet, da det er muligt, at der er sket et brud på ledningen og der derfor ikke kommer noget vand. 

Som udgangspunkt meddeler Jammerbugt Forsyning forbrugerne om vandafbrydelser via sms eller e-boks, men i akutte tilfælde kan der ske ikke varslede vandafbrydelser.

4. Kan jeg blive tilsluttet til Langdal Vandværk?

Det er kun muligt, at blive tilsluttet Langdal Vandværk, hvis din ejendom ligger inde for vores forsyningsområde. Er du i tvivl om du ligger inde for forsyningsområdet kan du altid ringe til Jammerbugt Forsyning og få svar på spørgsmålet.

5. Må der stå vand i målerbrønden?

Der sker ikke noget ved, at der står vand i målerbrønden. Heller ikke hvis vanduret er helt dækket. Vanduret er tæt og der kommer ikke vand ind i vanduret. Du skal dog være opmærksom på, at dækslet på brønden bliver liggende, da frost kan sprænge vanduret.

6. Glasset i mit vandur er dugget, hvad skal jeg gøre?

Hvis glasset på vanduret er dugget skal du kontakte vandforsyningen. Det er muligt, at det er et gammelt vandur som skal udskiftes til et nyt. På nye vandure er der vand bag glasset så det ikke kan dugge.