Lokal afledning af regnvand
Hvis du som grundejer får påbud om separatkloakering, er det værd at overveje, om regnvand fra din ejendoms tage og udvendige befæstede arealer eventuelt kan nedsives på egen grund i stedet for at aflede regnvandet til det offentlige regnvandssystem.
Lokal afledning (nedsivning) af regnvand er dels godt for miljøet, idet nedsivning af regnvand medvirker til grundvandsdannelsen i stedet for at belaste det nedstrøms kloakanlæg. Desuden vil nedsivning af regnvand i mange tilfælde være en billigere løsning for dig som grundejer.
Nedsivning af regnvand på enkeltparceller
Når den eksisterende fælleskloak skal fornyes, etablerer Jammerbugt Forsyning A/S som udgangs-punkt en ny separatkloak i vejen. Dette medfører, at du som grundejer får påbud om separatkloakering af det private kloaksystem på egen grund. Separatkloak betyder, at regn- og spildevand skal adskilles og afledes i hvert sit system.
Når du skal beslutte, hvordan separatkloakeringen skal ske på din egen grund, anbefales dette udført i samråd med en autoriseret kloakmester. En autoriseret kloakmester vil samtidig kunne rådgive dig om, hvorvidt regnvand fra tage og befæstede arealer med fordel kan nedsives helt eller delvist på din egen grund.
Nedsivning af regnvand kan udføres ved anvendelse af flere forskellige metoder, som f.eks.:
- Faskiner. Et hulrum i jorden, der etableres ved hjælp af større sten/grus eller regnvandskassetter. Faskinen pakkes ind i en vandgennemtrængelig geotekstil, således at regnvandet kan sive ud gennem bund og sider til den omkringliggende jord.
- Regnbede. En beplantet bed i haven, der er bygget op af et mindre vækstlag og nedenunder en sand-/grusholdig pude af jord, der kan magasinere og langsomt sive regnvandet ud i den omkringliggende jord. Beplantningen skal derfor være egnet til såvel tørre som våde perioder.
- Åbne render/grøfter. Fra tagnedløbsrøret ledes regnvandet enten direkte eller via et kloakrør til rende/grøft. Render og grøfter kan f.eks. opbygges som naturlige lavninger i terrænet, en gravet grøft, hvor bunden er bygget op af sand/grus evt. med en vandgennemtrængelig membran eller stenmaterialer i bunden, eller som en tæt kanal/rende i beton/sten.
- Nedsivningsbrønde. Nedsivningsbrønde kan være plast- eller betonbrønde med huller i sider og bund, eller uden bund (erstattet med sten). Nedsivningsbrøndene er tomme, så magasineringsvolumenet er størst muligt, men brøndene er derimod ofte omgivet af sten/grus og en geotekstil, som regnvandet kan sive ud i.
- Nedsivning på græsarealer eller andre ubefæstede arealer. Fra tagnedløbsrøret ledes regnvandet direkte til en rende i beton, natursten, brosten el.lign. I denne rende ledes regnvandet nogle meter væk fra bygningen, så der ikke opstår fugtskader, hvorefter regnvandet ledes direkte ud over græsplæne eller lign., hvorefter dette optages i græssets rodnet eller nedsiver. Ved større regnhændelser er der risiko for, at regnvandet vil strømme på overfladen af græsplænen, hvorfor man skal sikre sig, at afstrømningen ikke sker til nabogrunde eller andre uønskede steder.
- Permeable belægninger. En permeabel belægning er en belægning, hvor regnvandet kan løbe igennem belægningen og/eller mellem belægningens elementer. Dette kan være betonfliser med porøse fuger, belægninger med en åben pore-struktur (asfalt eller kunststofmaterialer), græsarmeringssten mv. Belægningen er funderet på et lag af sand/grus, der er designet til dels at magasinere og bortlede regnvandet, og dels kan tåle at blive vandmættet i forbindelse med regnhændelser.
Foran faskiner, regnbede og nedsivningsbrønde kan der ofte med fordel etableres en sandfangsbrønd, hvor sand, blade mv. kan tilbageholdes inden regnvandet ledes videre til selve nedsivningselementet.
Du kan finde meget mere information om ”Lokal afledning af regnvand” på flere forskellige hjemmesider, bl.a.:
Hvad skal jeg overveje?
Hvis du overvejer at nedsive regnvand på egen grund, skal du være opmærksom på, at der gælder forskellige lovmæssige og vejledende afstandskrav mellem nedsivningselementet og bygninger, skel, vandløb, søer, hav, drikkevandsboringer m.v. Disse afstandskrav kan du få oplysninger om ved Jammerbugt Kommune eller den autoriserede kloakmester.
Desuden skal jordbunden være egnet til nedsivning. Dette kan kontrolleres ved at udføre en såkaldt infiltrationstest på grunden. Denne test kan du læse mere om på bl.a. Teknologisk Instituts hjemmeside.
Nedsivningselementet skal placeres på egen grund, og der må i øvrigt ikke opstå afstrømning på terrænoverfladen til nabomatrikler.
Hvem skal jeg spørge?
Inden du etablerer et nedsivningsanlæg for regnvand, skal du kontakte Jammerbugt Kommune, Vand og Natur.
Hvad må jeg selv gøre?
Som privat grundejer må du selv udføre en stor del af arbejdet i forbindelse med etablering af nedsivningsanlæg for regnvand, da dette arbejde ikke er omfattet af en kloakmesterautorisation.
Du skal dog benytte en autoriseret kloakmester til at frakoble og afproppe tilslutningerne mellem kloaksystemet og eksisterende tagnedløb og overfladebrønde. Nedgravning og etablering af nedsivningsanlægget for regnvand må du selv udføre.
Hvordan får jeg anlægget godkendt?
De dele af arbejdet, som skal udføres af en autoriseret kloakmester, skal efterfølgende færdigmeldes til Jammerbugt Kommune.
Hvis du etablerer et nedsivningsanlæg for regnvand som et led i separatkloakeringen på egen grund, anbefaler vi dig at få en autoriseret kloakmester til at gennemgå dit samlede kloaksystem. Du skal nemlig under alle omstændigheder have en autoriseret kloakmester til at udarbejde en kloakmestererklæring (færdigmelding), der dokumenterer, at din ejendom er separatkloakeret korrekt.
Denne kloakmestererklæring skal du eller kloakmesteren indsende til Jammerbugt Kommune, før separatkloakeringen på din grund kan endelig godkendes.
Herefter bliver din ejendom registeret som separatkloakeret i BBR-registeret.
