Derfor separatkloakerer vi

Den gamle fælleskloak
Cirka 22 % af kloaksystemet i Jammerbugt Kommune er stadigvæk fælleskloak. Fælleskloak betyder, at spildevand og regnvand fra ejendomme og vejvand fra vejene afledes i ét fælles kloaksystem. I tørvejr og ved mindre regnhændelser bliver alt regn- og spildevand i fælleskloakken ledt til renseanlæggene.

Under større regnhændelser (kraftige eller længerevarende) er det nødvendigt at aflaste fælles­kloakken for at undgå opstuvninger i kældre og på terræn. Derfor er der i fælleskloakken indbyg­get såkaldte overløbsbygværker, hvor det opblandende regn- og spildevand, som ikke kan rummes i fælles­kloakken, bliver ledt ud til grøfter, vandløb eller hav evt. via et forsinkelsesbassin.

Når Jammerbugt Forsyning A/S vælger at renovere kloaksystemet i et område, er det normalt fordi kloakken er nedslidt og/eller i dårlig stand. Årsagerne er som oftest revner, brud, gennemtæret beton, indsivende grundvand, rødder i samlinger, aflejringer, tilstopninger og rotteproblemer.

Den nye separatkloak
Når den gamle fælleskloak er klar til udskiftning, bliver fælleskloakken normalt udskiftet med et nyt separatkloak system. Separatkloak betyder, at alt spildevand fra ejendomme (toiletter, håndvaske, gulvafløb mv.) afledes i et spildevandssystem, mens regnvand fra tage, veje, P-pladser afledes i et regnvandssystem. Spildevand og regnvand adskilles dermed i to separate systemer.

Fordelene ved at separatkloakere et fælleskloakeret system er flere:

• Mindre risiko for opstuvninger af spildevand: Når både regn- og spildevand håndteres i ét fælles system, øges risikoen for opstuvninger med opblandet regn- og spildevand i kældre eller på terræn i forbindelse med de større regnhændelser. Ved en separatkloakering afledes regn- og spildevand i hvert sit system. Derved reduceres risikoen for opstuv­ning­er og oversvømmelser med uhygiejnisk spildevand i f.eks. kældre.
• Vandmiljøet forbedres da aflastningerne fra fælleskloakken fjernes: Under større regn­hændelser forekommer der aflastninger fra fælleskloakken, via de såkaldte overløbs­bygvær­ker, som medfører, at vandløb og hav belastes med opblandet regn- og spildevand. I takt med gennemførelsen af separatkloakeringen kan disse overløbsbygværker nedlæg­ges, hvorved der ikke udledes opblandet spildevand længere. Dette medvirker til en forbedring af miljøforholdene i vandløbene og havet.  
• Færre udgifter til pumpning af regnvand: Ved mindre regnhændelser ledes både regn- og spildevand til renseanlæg, hvilket ofte betyder, at regn- og spildevand skal pumpes over længere strækninger. Denne pumpning af regnvandsmængder giver anledning til øgede driftsudgifter. Da regnvandet udledes lokalt i forbindelse med en separatkloakering, og dermed ikke skal pumpes over længere strækninger, reduceres driftsudgifterne til pumpning ved en separatkloakering.
• Færre udgifter til rensning af regnvand: Driftsudgifterne til spildevandsrensningen (på renseanlæggene) er ligeledes større for et fælleskloakeret område, da rensegraden bliver mindre som følge af, at spildevandet under regn er opblandet med regnvand. Ved en separatkloakering afledes kun spildevand til renseanlæggene, hvilket øger rensegraden og dermed reducerer driftsudgifterne.

Ingen drifts- og vedligeholdelsesudgifter til overløbsbygværkerne: Overløbsbygværker er forsynet med riste på overløbet, som tilbageholder de større uhygiejniske dele i bygværkerne.  Efter hver aflastning skal der føres tilsyn med bygværkerne og ristene renses, hvilket er en driftsudgift. Efterhånden som overløbsbygværkerne kan nedlægges som følge af separatkloakeringerne, fjernes denne driftsudgift.